Destination Bornholm

Attraktioner & Forlystelser - oplevelser på lager

Bornholm er i sig selv en attraktion. Men øen har også en perlerække af attraktioner med forskellige temaer - noget for enhver smag, også din.

Populære attraktioner är Rovfugleshow, Meddelaldercenter, Christiansø, Hasle Røgeri - natur, kunst, middelalder, historie, landbrug, keramik, sommerfugle, rovfugle - og meget, meget mere.

Cykelferie - for egen kraft

Bornholm er en attraktiv ø - også hvis du vælger øen til fods eller på cykel. En tur hele øen rundt langs kysten er på 105 km.

Siderne her giver dig god information, men hvis du virkelig vil klædes grundigt på til din cykelferie, skal du kigge nærmere på www.cykel.bornholm.info

De korte afstande og den utrolige variation i naturen gør, at du simpelthen får lyst til at cykle mens du er på Bornholm. Tag hele udstyret med eller lej hvad du får brug for på øen.

Golfferie på Bornholm - fra klipper til sea side

Bornholm er en oplevelse for golfspillere, der ønsker variation. Både hvis du er er langt nede i handicap - og hvis du er nybegynder.

Gourmet på Bornholm - mad med kultur

Er du kommet til Bornholm for at nyde gastronomiske oplevelser, så er du på rette vej.

Det mest oplagte er naturligvis at finde det, der giver dig de bedste oplevelser - men der er meget at vælge imellem: Fx friskrøget sild på en bænk ved røgeriet, gourmet-middag i solnedgang på en udsøgt restaurant eller måske en lokalbrygget øl eller et udsøgt stykke hjemmelavet chokolade.

Kultur & Museer - et stolt folkefærd

Det kan godt være at det er sproget, du først falder over som det særlige ved bornholmerne. Men når du først er på Bornholm, mærker du hurtigt, at det handler om meget mere.

På Bornholm møder du en særlig stolthed over øen, som selv tilflyttere hurtigt præges af.

Det er der selvfølgelig mange grunde til - grunde som du selv kan undersøge nærmere, når du besøger Bornholm.

Kunst & Kunsthåndværk

Du kan næsten ikke bevæge dig rundt på Bornholm uden at falde over en kunstner eller en kunsthåndværker.

Nogle lever bedst tilbagetrukket og diskret, mens de udlever deres trang til at skabe. Man skal lede efter deres værker og produkter.

Andre er meget synlige med butikker, åbne værksteder og gallerier. Du vil blive fascineret over de mange spændende variationer.

Ligesom du er de tiltrukket af lyset og naturen på øen.  Det afspejler sig tydeligt på tværs af kunst- og håndværksgrene.

Lystfiskeri på Bornholm
- lad bare fisken snappe...

Bornholm er et sandt mekka for lystfiskere, der især efterår, vinter og forår tilbyder enestående oplevelser. Øens geografiske og biologiske forhold skaber muligheden for stort set alle typer af lystfiskeri.

Sejlerferie på Bornholm - 15° øst - 55° nord

Bornholms beliggenhed midt i Østersøen, 15 grader østlig længde og 55 grader nordlig bredde, gør øen til det ideelle centrum for en sejlerferie.

Og fra Bornholm er både Christiansø, den svenske østkyst og Baltikum inden for rækkevidde. 

Seværdigheder på Bornholm

Værd at se, føle - og opleve!

Vi skal ikke afgøre, hvad der for dig er værd at se rundt omkring i det bornholmske landskab. Men vi vil da gerne give dig et par ideer med på vejen.

Er du historie-interesseret er her spor af de tidligste tider i form af jættestuer, helleristninger, runesten, borge, skanser, bunkers - og meget meget mere. Museer og udstillinger er der også masser af.

Er du til bygninger, byer og arkitektur findes der alt fra Utzons vandtårn til Henning Larsens NaturBornholm.

Og så er der jo alle de kendte, som har særlig omtale her på siderne - og ikke mindst naturen, som er en seværdighed i sig selv med masser af variation og sjældenheder.

Shopping på Bornholm

Vel er Bornholm ikke New York, London eller Madrid!

Men gå på opdagelse hos nogle af landets dygtigste tøj- og glasdesignere, snus rundt hos smykkekunstnerne, keramikerne og i de mange gallerier - og gør dine egne unikke fund.

Sport & Aktiviteter

Holder du af at lave noget aktivt i din ferie? Og får du en smule stress af blot at ligge på langs, så giver Bornholm dig masser af aktive muligheder.

Prøv en dykkertur, tag på en guidet vandretur, spil golf som Thomas Bjørn, surf langs nogle af Danmarks bedste strande eller tag en ridetur i den skønne bornholmske natur.

Vandreture

Tidligere var det almindeligt at "gøre Bornholm" til fods. Folk vandrede simpelthen øen rundt med ophold på de forskellige vandrerhjem, der ligger langs kysten. Den måde at holde ferie er i dag mere sjælden - men stadig mulig.

Er du ikke fristet af denne mulighed, kan du heldigvis også nøjes med at tage øen i små bidder. Det vil uden tvivl give dig et utal af uforglemmelige oplevelser.

Langs hele den bornholmske kyst løber de gamle redningsstier - i skovene og i sprækkedalene fører små stier gennem den helt specielle bornholmske natur.

Wellness på Bornholm

Luk øjnene og smag på ordet "selvforkælelse"! Lyder det ikke dejligt? På Bornholm har du flere muligheder for at blive forkælet.

Efterspørgslen efter kur- og helseprodukter har vist aldrig været større end nu. Fysisk og psykisk forkælelse med massage, fysioterapi, mudderbehandlinger, badeaktiviteter, aromaterapi, sauna og spa i rolige og eksklusive omgivelser giver velvære til både krop og sjæl samt afstresning og opladning til en hektisk hverdag.

Hvor ofte sender du ikke din bil til service? Og hvor ofte lytter du til din krops signaler? Eller hvor ofte lader du dig simpelt hen bare forkæle?

Drømmer du om wellness og rekreation i en fantastisk og storslået natur, så er øen i Østersøen det helt rette valg!

Bornholm er balsam for sjælen!

 

Mere information og lænker finnes på:

BORNHOLMINFO LOGO

 

 

rejs till bornholm


© 2009 WingsOfBornholm.dk