Ny sommerrute
Fra uge 28 tilmed uge 32 i sommeren 2010 kommer der en ny rute
på skemaet. Vi flyver i de uger to retur afgange til Ronneby i
Sverige. Afgangene vil ligge på torsdage og søndage.
Denne rute er etableret sammen med vores svenske samarbejdspartner
Blekingeflyg.
Der er i Sverige store forventninger
til den nye rute. Chef på Blekingeflyg, Jens
Harrysson siger "Bornholm er en perle i Østersøen med
spændende kultur, vidunderlige sandstrande og det danske gemyt, som
tiltaler svenskerne." Jens Harrysson mener også at flytiden på 30
minutter og valgmuligheden for at være væk en uge eller en lang
weekend burde sikre, at der bliver mange rejsende på ruten.
Direktør for Wings of Bornholm Henrik
Dich mener at dette er en ny mulighed for Bornholm, både for at se
potentialet med nye svenske turister, men også en kærkommen
lejlighed for bornholmerne at tage en miniferie i Sverige. Henrik
Dich siger "Ronneby ligger tæt på Pippiland, som mange bornholmere
allerede har besøgt. Desuden er der skønne naturområder, som vil
kunne give bornholmerne et pusterum i den turisttid. Vi vil med
lokale interessenter lave pakkerejser, så ruten derigennem kan
blive en succes."